Danmark/Nordea: Marginal dansk rentenedsættelse på vej

11-03-2010 15:26
Nordea venter, at Nationalbanken vil nedsætte udlånsrenten fra 1,05 pct. til 1 pct. og indskudsbevisrenten fra 0,8 pct. til 0,7 pct. Det skriver banken i et notat.

I starten af januar nedsatte Nationalbanken indskudsbevisrenten med 0,05 pct.point for få dage senere at nedsætte den med yderligere 0,1 pct.point. Det peger på, at 0,05 pct.point ikke er nok, og man derfor vil vælge 0,1 pct.point, skriver Nordea.


Nordea holder fast i sin nuværende renteprognose, som peger på en bund for udlånsrenten på 1 pct. mod det nuværende 1,05 pct.

På overfladen er rentespændet mellem Danmark og Euroområdet på 0,05 pct.point, da Nationalbankens udlånsrente er 1,05 pct., og ECB’s refi-rente ligger på 1 pct.

Men forskellen mellem markedsrenterne er langt højere.

Baggrunden for den seneste styrkelse af den danske krone skal dog også først og fremmest forklares ved et forholdsvist højt faktisk rentespænd mellem Danmark og euroområdet. Det store rentespænd skyldes, at ECB med de ekstraordinære tildelingerne af ubegrænset likviditet har presset de faktiske pengemarkedsrenter langt ned under den officielle styringsrente. Det betyder, at selv om forskellen mellem ECB’s refi-rente og Nationalbankens udlånsrente som nævnt kun er på 0,05 pct.point, så er forskellen i de korte pengemarkedsrenter fortsat på omkring 0,5 pct.point, anfører Nordea, og det giver plads til yderligere rentenedsættelser.


(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Ajax-loader-big

Henter